Sangen om Oda og Anton
SANGEN OM ODA OG ANTON er en stor historie om to helt almindelige mennesker som dig og mig. En fortælling om at finde modet til at lægge sit liv og hjerte i andres hænder, og om sammen at danse igennem boblende glæde og finde vej i den dybeste sorg. Forestillingen modtog Årets Reumert i 2024 og blev også nomineret for manuskriptet.
”Oda var en høj pige med rødt hår og fregner. Og hun var hurtig. Lige fra hun var helt lille, var hun hurtig. Og hun elskede at løbe. Det var ikke noget, nogen havde bedt hende om eller inspireret hende til. Det kom dybt inde fra hende selv – glæden ved at løbe”
”Anton ventede på kærligheden og vidste, at det var den bærende søjle, der holdt verden oppe. Ingen kan forklare, hvor Anton havde den vished fra”
De mødtes til Kratballen en sommeraften under lysende stjerner og lanterner. Allerede i det første blik lå en viden om al den glæde, smerte, varme og håbløshed, de sammen skulle gennemleve.
Sangen om Oda og Anton er en historie for de unge, de gamle, ja for alle.
En rørende historie om tro, håb og kærlighed.
OBS: Vi gør opmærksom på, at forestillingen behandler det at miste et barn.
Medvirkende: Ene Øster Bendtsen og Lars Dammark.
Varighed: 75 min.
Pris: Unummererede pladser til 175 kr. + gebyr.
Rabat til alle unge under 25 år
Er du ung og mellem 0-24 år, kan du købe billigere billetter. Nyd forestillingerne til en lavere pris og få en fantastisk oplevelse, der passer til dit budget.
Billigere billetter til grupper
Få rabat, når I er 10 eller flere, der køber billetter til samme forestilling. Perfekt til skoleklasser, firmaudflugter eller en stor vennegruppe. Spar penge og oplev sammen!
Arrangør: Vejen Teater.
Dørene åbnes: 30 min. før forestillingen begynder.
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer, bipper eller hvis du tager fotos eller video under forestillingen. Vis hensyn ved at sætte din telefon på lydløs eller ved at slukke den.