Nye tider
Spar penge: Køb billet til to forestillinger fra medlemsprogrammet og spar penge. Læs mere og se alle forestillinger, der er omfattet af tilbuddet, her.
Ægteparret Nina og Bent kender hinanden til håbløshed. De er netop flyttet ind i en seniorbolig, da Nina over aftensmaden meddeler, at hun vil skilles. Bent tager det med ro, for han har fundet en ny passion i sit liv og har fået sig en veninde. Parrets voksne sønner er dog bestyrtede, for betyder det, at hele deres barndom har været bygget på et bedrag om det perfekte ægteskab?
Spørgsmålet om, hvad kærlighed egentlig er, bringes i spil, og ingen har svarene, heller ikke sønnernes kærester, der mere eller mindre frivilligt blandes ind i samlivets krise.
“Nye tider” er en tankevækkende og genkendelig komedie om kærligheds- og livskriser, skildret med ærlighed, humor og håb: Det er aldrig for sent at prøve at få det bedste ud af livet.
Ved opførelsen på Folketeatret skrev pressen bl.a.:
“Forestillingen er virkelig morsom, men også gravalvorlig og sikkert genkendelig for mange. Interessant at følge med, indtil sidste minut”
“Stykket er overraskende sjovt. Dets problematik rammer effektivt publikum, både de ældre og deres voksne børn, men også de mere skilsmisserealistiske unge, der måske allermest ser overbæ- rende på hele problematikken”
“Waage Sandø er ret skøn, som den selvfede mand, der på kejtet vis forsøger at følge
med tiden”
“Når NYE TIDER bliver sådan en god forestilling skyldes det Kasper Wiltons musikalsk legende iscenesættelse af en sjældent set genre, samtidssædekomedien”
Medvirkende: Waage Sandø, Pia Jondal, Ann Hjort, Christian Bergman, Anne Blomsgård, Adam Schmidt.
Varighed: 2 timer med pause.
Rabat til alle unge under 25 år
Er du ung og mellem 0-24 år, kan du købe billigere billetter. Nyd forestillingerne til en lavere pris og få en fantastisk oplevelse, der passer til dit budget.
Billigere billetter til grupper
Få rabat, når I er 10 eller flere, der køber billetter til samme forestilling. Perfekt til skoleklasser, firmaudflugter eller en stor vennegruppe. Spar penge og oplev sammen!
Arrangør: Vejen Teater.
Dørene åbnes: 30 min. før forestillingen begynder.
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer, bipper eller hvis du tager fotos eller video under forestillingen. Vis hensyn ved at sætte din telefon på lydløs eller ved at slukke den.