Sted

Sløjdscenen

Dato

19.

marts 2026

Tid

19.00

Producent

Vejen Teater samarbejder med Kræftens Bekæmpelses Lokalafdeling om at bringe forestillingen ”Hvorfor mig” – en fortælling om kræft – til Vejen.

Monologen ”Hvorfor mig?” handler om, hvordan det er at blive ramt af kræft. Om alt det man går igennem, skal forholde sig til og deale med. Om operation, uvished, kemoterapi, håb, drømme og meget, meget mere. En rammende, rå og livsbekræftende forestilling om kræft. 

Kræft rammer rigtig mange. Kræften ramte også skuespiller Christina Selden – og ændrede hendes liv. Forestillingen ”Hvorfor mig?” er baseret på Christinas egne oplevelser med sygdommen og skabt af den prisvindende dramatiker og instruktør Kamilla Wargo Brekling.

På scenen står Christina Selden alene. I et hav af scener der sætter spot på alle stadierne af sygdomsforløbet.

”Hvorfor mig?” er en hård og alligevel opløftende og underholdende monolog fyldt med overraskende scener, følelser, fakta og oplæg til debat. Med forestillingen sætter vi ord på det usigelige – og åbner en bred vifte af problematikker, oplevelser og erfaringer, der er forbundet med at få og have kræft – En diagnose hver tredje dansker rammes af i løbet af livet og som ca. 15.000 af os dør af om året. Sygdommen er den mest hyppige dødsårsag i Danmark. Den er blevet en del af vores liv – så vi kan ligeså godt tale om den. Vi skal tale om den og forholde os til den.

Medvirkende: Christina Selden
Dramatisering og instruktion Kamilla Wargo Brekling

Kommende forestillinger

9.

oktober 2026

Et CV over Danmark

19.

november 2026

Omgivet af idioter

18.

januar 2027

Kald på mig igen

3.

februar 2027

Frøken Nitouche

27.

februar 2027

Sigurds Danmarkshistorie – teaterkoncert for hele familien

12.

marts 2027

Policeman’en fra London

Giv teatermagi i gave

Leder du efter den perfekte gave til en du holder af? Med et gavekort til Vejen Teaterforening kan du give uforglemmelige oplevelser og magiske øjeblikke fra teatrets verden.

Vores gavekort kan bruges til køb af billetter til alle vores forestillinger, og de bringer glæde og kultur til enhver lejlighed.

Sådan køber du et gavekort:

  1. Klik på “KØB GAVEKORT”.
  2. Skriv det ønskede beløb og følg vejledningen.
  3. Gavekortet leveres direkte til din e-mail, klar til at blive printet eller videresendt som en digital gave.


Giv teatermagi i gave og skab minder for livet. Køb et gavekort i dag, og glæd dine nærmeste med fantastiske teateroplevelser i Vejen!